At hoppe over, hvor gærdet er lavest - børnefødselsdag i Leo's Legeland

Indlægget er IKKE sponsoreret

I lørdags holdt vi fødselsdag for pigerne i datterens klasse i Leo's Legeland i Skejby.



På et tidspunkt var det oppe at vende blandt forældrene i vores datters klasse, hvad man måtte og ikke måtte, fordi alle skulle kunne være med. Det blev derfor vedtaget, at man ikke måtte holde "dyre" fødselsdage. Egentlig er det et meget godt eksempel på, at det er pengene, der hersker i vores samfund, og som bliver anset for den højeste værdi.

Det er jo bare sådan, at ofte når man HAR penge, så er det TID, der opfattes som luksus. Fordi de færreste af os desværre har fundet ud af at have begge dele. Enten har man masser af tid og ikke så mange penge, eller også har man rigeligt med penge - og sukker efter tid.



Når man så er en af dem, der i den grad kunne bruge flere timer i døgnet - så kigger man altså misundeligt på dem, der både har tid og kreativitet til at arrangere en fødselsdag hjemme med spændende aktiviteter (og nytænkende - det skal jo ikke være prøvet 1000 gange før) og servere alverdens hjemmelavede lækkerier og kreative frugtfade. Jeg har skam prøvet at arrangere den slags fødselsdage....engang....og det er altid gået godt. Men hvilken befrielse at kunne invitere alle ungerne ud af huset og slippe for flere timers oprydning og rengøring bagefter, når tid konstant er den knappe faktor.

Jeg ville helt sikkert gerne være sådan en forælder, der lige kunne fikse et bål, hvor ungerne selv kunne bage pandekager og al den slags. Exit kontor-mor og ind kommer spejder-mor. Men...vi er altså sådan nogen, der har al for lidt tid og derfor springer over, hvor gærdet er lavest. Heldigvis er det blevet tilladt i klassen at holde "nem" fødselsdag, og børnene synes, at begge slags fødselsdage er lige gode. Det bedste er dermed, at de så får forskellige oplevelser sammen. Men et eller andet sted føler jeg mig sådan liiiidt som en underskuds-ikke-spor-spelt-mor, der holder fødselsdag med sodavand og neonfarver. Tjuhej.


Tøserne havde dog en fest, så alt var godt. De fik burgere og pommes frites, popcorn, sodavand, saftevand, is og slikposer. Og farmand og jeg drak kaffe og slappede af i sofaen, imens de legede. Det er andet år i træk. Nok sidste år, da pigerne (3. klasse nu) om et år er ved at være lidt for store til Leo's Legeland. Sidste år var det helt perfekt.

Eneste ulempe var, at det var hundekoldt derude, og nu er gemalen og jeg totalt snottede. Men har du rigeligt om ørerne, kan denne løsning varmt anbefales.


Kommentarer

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Nænner ikke at slette....

...denne lille feature fra min oprindelige blog for mange år siden. Så længe har Christian og jeg været kærester: Daisypath Anniversary tickers

Kontakt mig

Navn

Mail *

Meddelelse *