.

Related Posts with Thumbnails

onsdag den 3. november 2010

En verden i forandring!

Hvis man ser bort fra de mere personlige ting, liv og død, kærlighed, barn, job, uddannelse - alle de ting, som selvfølgelig betyder allermest for en, men i stedet ser på den samfundsmæssige udvikling, teknologi, lovgivning, krig - udefrakommende omstændigheder, hvad har så betydet mest i dit liv?

Jeg har været heldig - indtil nu da - at leve i en meget forkælet tid, hvor vi kun har oplevet vækst og fremskridt. Det betyder, at de tre ting, der har betydet mest i mit liv, når man altså ser bort fra alt det personlige, er:

1. Internettet...det er svært at huske, hvordan vi overhovedet fik vores liv til at lykkes, dengang vi skulle traske rundt fra bibliotek til posthus til bank og forfra. Jeg kan faktisk ikke rigtigt huske, hvordan livet var dengang. Jeg husker stadig den dag i 1995, jeg første gang var på internettet (med Netscape) oppe på Handelshøjskolens bibliotek...wauv, jeg var helt oppe at køre og husker, hvordan jeg fortalte det til min studiegruppe - jeg var den første i gruppen, som "gik på". Ret hurtigt fik jeg oprettet mig en e-mail, og det var det vildeste vilde. I dag bruger jeg stort set kun privat e-mail til nyhedsbreve og kontakt med lægen, fagforeningen og den slags. Alt privat foregår på de sociale netværk og en lille smule sms (sidstnævnte er også ebbet ud med de sociale netværk).

2. Facebook og Twitter...og nu ved jeg godt, at alle jer, der enten ikke er på (nu siger jeg alle...jeg kender faktisk ikke overvældende mange, der ikke er på Facebook), eller som ikke helt har set fidusen, vil tage jer til hovedet. Men jeg synes i den grad det har ændret hele den sociale sfære, at man pludselig kommunikerer til alle på én gang - kolleger, venner og gamle venner og bekendte i ét sammensurium. Samtidig anvender jeg det meget som nyhedsfeed for blogs m.v. (dog ofte lidt dobbelt, da jeg også får en del af det i min Google Reader). Og når man har nogle blogindlæg, man gerne vil have ud i cyberspace (er der noget, der hedder det mere...), så er det jo genialt at benytte de sociale netværk. Jeg er meget spændt på, hvordan det vil udvikle sig i fremtiden og synes, der sker så meget spændende nyt hele tiden!

3. Smartphones - jeg har kun haft min siden maj - men hold da op, hvor jeg føler mig mobil og online samtidig. Mange i min generation - eller i hvert fald ældre - ville slet ikke kunne holde det ud. Jeg synes det er fantastisk. Jeg er på alle vegne konstant, og på den måde er der ikke rigtig noget af det, der tager tid længere...hvis man spurgte mig for et års tid siden, hvor meget jeg var på FB, så var det måske ofte 20-30 minutter hver eller hver anden dag. Nu...jeg er aldrig på...eller jeg mener altid...aldrig altid...alt er jo integreret med FB - der findes jo stort set ingen steder på nettet, hvor du ikke kan klikke "Synes godt om" og dermed opdaterer FB uden at gå på FB som sådan...og min telefon sladrer jo til mig konstant om, hvad der "sker", og så kan jeg blande mig i diskussionen på et splitsekund. I love it!!!

Nå...men hele denne snak er affødt af denne lille film, som jeg blev gjort opmærksom på. Den fortæller meget fint om den fremtid vi nærmest allerede lever i med vores Smartphones. Hvordan det forandrer vores tænkemåde, hvad vi gør, ja nærmest hvem vi er - og hvilke krav det stiller til dem, der gerne vil sælge os noget. Spændende - jeg glæder mig i den grad til at se hvad der sker i den tid, jeg nu kan nå at følge med :D


Fortæl, hvilke udefrakommende (ikke personlige) ting der har haft indflydelse på DIT liv?

0 kommentarer:

Send en kommentar

De første billeder af Sophia

Så længe har vi været kærester

Daisypath Anniversary Years Ticker