En lille - lykkelig - lyd herfra

Tænkte, at jeg hellere lige måtte se at få givet lidt lyd herfra. Lige nu går tiden bare så hurtigt, der er fuld fart på Sophia på alle måder, dagene flyver simpelthen afsted. Og jeg har selv gang i en masse ting.

Jeg har vist ikke fået det skrevet herinde på bloggen, men lillepigen går jo helt selv nu og har gjort i en lille månedstid, tror jeg.

Påsken nød vi virkelig i fulde drag, hold da op, nogle gange må jeg virkelig knibe mig i armen, hvor er vi bare heldige at have hinanden. Så mange glimt af lykke hele tiden! Sophia er bare så dejlig, at det næsten gør ondt. Når hun kigger sig i spejlet (eller løber rundt i huset) og højt siger LILLEGAT LILLEGAT LILLEGAT (lille skat). I disse dage går hun og siger Jakob hele tiden (det er hendes lille fætter, som jeg har hende mistænkt for at være lidt lun på)...og Lillekop, som vi må regne med er Lille Peter Edderkop :)
Når hun stolprer rundt på græsset udenfor (hun ved ikke noget bedre end selv at gå ude), vælter tusind gange og hver gang siger HOV - men så det lyder som AUWW :)
Når hun siger eeh-eeh-eeh, hvilket betyder "fang mig mor", mens hun kluk-griner og putter sig ind til far, som skal passe på hende.
Når hun tæller eee--dooo--dreee...eller et eller andet, der ligner.
Når hun vågner hver nat og kommer ind i vores seng og ligger og nusser mig i håret og på kinden. Jeg glæder mig hver aften, når jeg går i seng, til hun kommer ind til os :D

Jeg har sagt det før - men jeg havde aldrig forestillet mig, at det ville være så vidunderligt at blive en familie. Bare tanken om, når hun begynder at snakke rigtigt, når vi skal til stranden til sommer, når vi skal ud at se på dyr, når vi skal dit-dat-dut....18 år er al for kort tid, uhuuu jeg kan allerede få Sophia-flytter-hjemmefra-blues, for ih hvor går det hele bare stærkt! Og samtidig...18 år med Sophia...YIIIIHA, hvor heldig kan man være :D

Hun kan godt køre mig træt, sagtens, hun har jo virkelig 120 på i timen HELE TIDEN, når hun ikke sover. Heldigvis sover hun så til middag hele tre timer, og det giver mig jo så masser af tid til mig selv og alle mine gode idéer :) Og hun snakker uafbrudt og forventer at få svar. Så en dag som i dag glædede jeg mig f.eks. til en ensom løbetur, da farmand kom hjem. Men en halv time væk, så savner jeg hende allerede.
Hun er bare sådan en dygtig lille pige...dygtig til at spise mad, dygtig til at få børstet tænder, dygtig til at snakke (kæmpe ordforråd efterhånden, selvom en god del af det er babysprog som kun mor og far forstår), dygtig til at læse bøger højt for os hver morgen, dygtig til at sove uden problemer de fleste dage....socialt intelligent vil vi vove at påstå, og når man tænker på, hvor fantastisk hun har taget imod os og virker tryg og glad og på alle måder sund i krop og sjæl!! Og det er ikke fordi, hun ikke brokker sig. Hun har altid været god til at sige fra, brokke sig, blive sur, sige stop og nej tak.

Udefra set må det næsten se ud som om, jeg pynter, jeg glemmer at fortælle alt det dårlige, og hvor bliver den sædvanlige forældreremse af - om, hvor hårdt det er at blive forældre? Sandheden er, vi synes ikke, det har været hårdt, kun vidunderligt!! Mange må synes, jeg er VIRKELIG irriterende, når jeg siger det. Man kan da godt blive lidt træt, når man har sådan et aktivt og larmende dejligt barn :) ...eller det BLIVER man, hver eneste dag. Nogle gange kommer man derfor også til at være lidt irriterende selv ;P ...men hva' så, det er det hele værd og meget mere til.
Vores liv er heller ikke forandret ret meget. Selvfølgelig laver jeg noget helt andet, jeg går jo herhjemme og leger og er ikke på arbejde...men sådan i sin grundvold er vores liv det samme som før, og vi er nøjagtigt de samme som før. Jeg tror måske, det er fordi, vi er sådan nogen gamle nisser. Vi bliver jo ikke begrænset af vores barn, for vi gik ingen steder i forvejen hver for sig ret tit - og den smule, vi gør, kan vi jo snildt backe up for hinanden stadigvæk. Vi plejede selvfølgelig at gå ud at spise m.m. mindst en gang om måneden sammen, men nu har vi bare hjemmedates i stedet for, og det nyder vi såmænd lige så meget. Når man er lidt oppe i alderen, er man måske heller ikke så usikker ift. det at blive forældre - eller også er det bare Sophia, der har gjort det så nemt for os. Og selvfølgelig er der også en forskel i at stå med et 10 mdr. gammelt barn ift. en skrøbelig nyfødt - men det har jo så sine andre udfordringer :)
Men der er bare kommet helt nye dimensioner af kærlighed og så mange ting at grine af og være lykkelig og taknemmelig for - det havde vi i rigt mål før, men nu bare ENDNU mere.
Måske har jeg skrevet det hele før...I må bære over med mig, men jeg er bare så glad. Selv efter 7½ måned kan jeg blive helt overvældet over, hvor fantastisk det hele har været, og hvor skøn Sophia er. Vi er det perfekte match <3 :)